For et par weekender siden blev disse til, og det er bestemt ikke sidste gang. Det er seriøst de bedste snegle jeg nogensinde har fået! Marcipan og citron går rigtig godt i spænd, og smagen bliver dejlig let og frisk. Opskriften er oprindeligt fra Spis Bedre nr. 3 2013, hvor jeg blot har lavet et par små-rettelser, så de faldt bedre i vores smag herhjemme. Og så laver jeg aldrig snegle-forme, men snor dem til knuder. Sådan får man bedst blandet fyldet i brødet, og der er ikke noget som flyder ud. Spis dem til en god kop the på teressen i eftermiddagssolen (JA, jeg drømmer !) Eller server dem evt. til en brunch.
Vi fik 12 store knuder af dette:
Brød:
30 gr. gær
1 dl lun sødmælk
1 spk sukker
1 æg
50 gr. smør
4 dl hvedemel
En knsp salt
Remonce:
2 spk lemoncurd
100 gr. revet marcipan
Revet skal af en halv øko citron
1 tsk rørsukker
Glasur:
Flormelis og citronsaft
Pynt evt. med revet citronskal
Rør gæren ud i lun mælk. Tilsæt sukker, salt og æg og pisk det sammen. Smuldr smørret i halvdelen af melet og rør det i. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen. Ælt og hæv i 20-30 min.
Rør alle ingridienser til remoncen sammen.
Rul dejen ud til en rektankel og smør remonce på. Rul dejen sammen som til alm. snegle og skær ca 2 cm tykke skiver ud. Hvis du vil lave knuder (og det er altså bedst, hvis man spørger mig) så sno skiven ca 3-4 gange om sig selv, og rul den snodede skive sammen og læg den på pladen.
Efterhæver 20-30 min.
Bag dem på 200 grader i ca 15 min.
Server med citron glasur på.
Hej.
SvarSletJeg faldt tilfældigvis over din blog, da jeg ledte efter tilbehør til ostebordet, og jeg blev simpelthen SÅ inspireret! Hold da op nogle smukke (og sikkert velsmagende) retter du laver. Jeg skal helt sikkert prøve at lave mange af dem.
Jeg tror jeg starter med disse snegle :)
Mvh Sofie
Tusind tak Sofie. Gik i stå med bloggen i foråret, da jeg har været plaget at slem graviditetskvamle, og det ikke lige har været køkkenet jeg har opholdt mig mest i. Din søde kommentar mig helt lyst til at skrive igen!
SvarSlet