Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten pynt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pynt. Vis alle opslag

tirsdag den 5. marts 2013

Pimp dit Påskeæg!

Skal du også give påskeæg i år? Jeg har en del gamle papæg liggende, som trængte til lidt fornyelse, så lavede dette i aftes. Jeg elsker den effekt det giver når man bruger decoupage på silkepapir, og jeg syntes det giver et meget personligt præg. Se også hyacintskjulerne
Jeg syntes ikke jeg kunne vise et æg frem uden chokolade, så måtte sende manden ud efter forsyninger. Guf guf. Giv det til den du har kær, eller brugt dem blot som pynt.
Pynt hele ægget hvis det skal lukkes, eller pynt de halve forskelligt, læg chokolade i, og pak ind i celofan.

Du skal blot bruge:

Gamle (eller nye) papæg
Decoupagelak
En pensel
Silkepapir (fåes billigt i Søstrene Grene)
Evt. glimmerlim, eller blot glimmer

Klip silkepapiret i strimler, og kram det. Lim det på med lakken, og gerne lidt hen over. Lad det tørre, og giv det evt. lidt glimmer. Fyld MASSER af chokolade i!







torsdag den 3. januar 2013

Snefnug

Disse snefnug har pyntet vores spisebord til vores datters fødselsdag. De er meget simple at lave, og jeg syntes de er søde på et vinterbord. Jeg har også brugt dem som til-og-fra-kort på vores julegaver, hvor jeg har skrevet med sølvtusch på bagsiden.


Først har jeg tegnet et snefnug med blyant, og derefter kalkeret det over fra madpapir til karton (her blå og hvid). Bagefter har jeg tegnet fnugget op med glimmerlim, og når det er tørret har jeg klippet det ud. Nemt og enkelt.

Vinterpynt Kræmmerhuse

For tiden pynter disse vintertræer/kræmmerhuse vores bord. Oprindeligt er de lavet som kræmmerhuse til at sætte på mine hyacintglas, men de fungerer godt bare som enkel pynt på et vinter-bord, når ikke bliver brugt på glassene.
De er lavet af et stykke karton foldet som kræmmerhus, og dekoreret med krøllet/krammet silkepapir, som er limet på med dekoupagelak. Derefter er de pyntet med glimmerlim.