Søg i denne blog

fredag den 29. marts 2013

Syltede rødløg med rosiner og vanille

Her kommer en spændende variant af de hjemmesyltede rødløg. Jeg har eksperimenteret mig lidt frem, for at finde en god smag til ostebordet, derfor er denne tilsat det søde og krydrede i rosiner og vanille.
Den passer godt til faste modne oste, f.eks en Gouda syntes jeg.
Den krydrede og let søde smag går også godt til sommerns grillede oksekød eller svinekød. Men smag dem, og prøv dig frem:-)
Lav dem senest en dag før brug, men gerne flere dage, eller en uge, så smagen kan nå at sætte sig.


Jeg har lavet et lille glas på 25 cl og jeg brugte:

Et STORT rødløg (ej, det var faktisk KÆMPE) Så jeg anbefaler nok at bruge 2 stk. hvis de er alm. størrelse.
2 dl. Rød balsamico
6 spk. rørsukker
En lille håndfuld mørke rosiner

En halv gammel stang vanille, hvor kornene tidligere er brugt til andre retter. Har du ikke dette, så tilsæt en knivspids friske vanillekorn. Brug ikke for meget vanille, det er antydningens kunst der gør det, for disse løg.

Kom balsamico og sukker i en lille gryde, og lad det koge op til sukkeret er opløst. Tilsæt snittet løg og vend rundt til de er faldet sammen og blevet "blanke".  Tilsæt til sidst rosinerne, og kom på glas.

Agurkesalat

Efter lidt stilhed her på bloggen, er jeg klar igen, og vil poste lidt tilbehør til påskefrokosten de næste par dage. Vi holder vores årlige påskefrokost for hele familien på søndag. Det er en dag som bliver priorteret højt her, da det er den eneste dag på året, hvor vi alle er samlet på een gang. Både min, og min mands side af familien (Bornholmerne kommer desværre ikke, men vi glæder og i stedet for til at se jer til juni:-))
Vores påskebord er oftest ret traditionelt med sild, æg, laks, leverpostej ect., da de fleste familiemedlemmer elsker den slags mad, men så kan man jo altid give det et lille twist.
Her kommer en opskrift på noget så gammeldags som agurkesalat, noget jeg laver et par gange om året herhjemme. Vi spiser det ikke til dagligt, men når vi skal have hjemmelavede hottere, eller ribenstegsandwich, så skal der hjemmelavet agurkesalat til. Eller her, hvor de skal bruges til roastbeef-mad, til påskebordet.
Denne er med lauerbærblade og hvidløg, men prøv også at tilsætte et par tørrede chili, hvis du kan lide det stærkt. Det smager også skønt!

Lav agurkesalaten et par dage eller en uge før brug, hvis den rigtig skal nå at tage smag af hvidløg, laurbærblade eller chili. Især hvis du også kan lide at spise hvidløgnene. Da vil jeg sige en uge.

Du bruger til et patentglas på 0,5L

1 Øko agurk
2 dl Eddike
8 spk. sukker
1 stk. sorte peberkorn
ca 8 laurbærblade
ca 5 fed hvidløg

evt. et par små tørrede chili

Kog eddike, sukker, peberkorn og laurbærblade i ca 5 min. Afkøl lagen. Skær agurken ud i 1-1,5 mm tykke skiver (jeg kan lide dem lidt tykke). Dup dem tørre i et viskestykke. Læg dem i glasset sammen med hvidløgsfed. Hæld lagen over, og lad dem trække frem til brug.

Husk at rengøre glas grundigt og skolde det før brug.

fredag den 8. marts 2013

Fish'n Chips/ kartoffel-sellerifritter

I dag har vi fået en opdatering af Fich'n Chips. Igen nem hverdagsmad til en børnefamilie som kan tilberedes på under en halv time, som jeg er fan af:-) Det er en simpel ret som vækker glæde hos de fleste, både store og små.
Jeg bruger halvt selleri til fritterne. Det smager fantastisk, og er en fin måde at introducere en grøntsag som selleri, for børnene på.
Vi er 2 voksne og et barn, og jeg har brugt følgende:

Fish:
250 gr. torskefilet
1 dl. rugmel
ca 1/2 dl rapsolie til stegning
Salt
 
Chips:
5 store kartofler
1/2 lille knoldselleri
2 spk rapsolie
Salt
Paprika


Skær selleri og kartofler til fritter. Læg den i et fad med olie og krydr med salt og lidt paprika. Bag den i ovn 200 grader ca 30 min.

Skær fisken i passende stykker. Vend dem i rugmel, og steg dem på en pande i olie til de er gyldne, og drys med salt når de er færdige.
Server med en traditionel salat til. Vores var blot af rester af hvidkål, hovedsalat, gulerod, agurk, tomat og lidt rød peber. 



tirsdag den 5. marts 2013

Gulerodssuppe med appelsin og ingefær

Lavede i går denne suppe, kraftigt inspireret af Claus Mayers Guldsuppe, som jeg engang fik severet. Den har en dejlig farve, og kan nemt varieres med mere karry, chili eller appelsin, alt efter smag og årstid.
Jeg vil have den kraftig og stærk om vinteren, og lettere og sødere om sommeren.
Denne er den stærke version, men prøv dig frem:-)

Til 4 pers.

600 gr. gulerødder
2 løg
1 hvidløg
2 spk karry
1 spk stødt koriander
Et drys tørret chili
1 grøntsagsboullion
1 appelsin
3-4 cm revet ingefær
8 dl vand
Cremefraiche til toppen

Riv gulerødder og hak løg og hvidløg. Svits det i olie i gryden sammen med krydderier. Tilsær vand og bouillion, og lad den koge ca 20 min. Blend den klar, og smag til med saft fra appelsinen (jeg blender den hele i) og saft fra den revede ingefær (kram den mellem fingrene så du kun får saften med.)
Server med groft peber og cremefraiche på toppen, samt groft brød til.

Pimp dit Påskeæg!

Skal du også give påskeæg i år? Jeg har en del gamle papæg liggende, som trængte til lidt fornyelse, så lavede dette i aftes. Jeg elsker den effekt det giver når man bruger decoupage på silkepapir, og jeg syntes det giver et meget personligt præg. Se også hyacintskjulerne
Jeg syntes ikke jeg kunne vise et æg frem uden chokolade, så måtte sende manden ud efter forsyninger. Guf guf. Giv det til den du har kær, eller brugt dem blot som pynt.
Pynt hele ægget hvis det skal lukkes, eller pynt de halve forskelligt, læg chokolade i, og pak ind i celofan.

Du skal blot bruge:

Gamle (eller nye) papæg
Decoupagelak
En pensel
Silkepapir (fåes billigt i Søstrene Grene)
Evt. glimmerlim, eller blot glimmer

Klip silkepapiret i strimler, og kram det. Lim det på med lakken, og gerne lidt hen over. Lad det tørre, og giv det evt. lidt glimmer. Fyld MASSER af chokolade i!